Pontiac Firebird Formula 72

 

     Hvordan ”Blackie”, en sort 1972 Pontiac Firebird Formula 455 HO kom til at køre på Fyn.

På Herning stumpemarked (efteråret 1993)fik jeg øje på ”Blackie”. Den stod sammen med de andre biler, der var sat til salg på auktion. Ingen interesse sagde jeg til Palle og Ernst, det er ikke en 77-78 Trans Am. Men efter at vi var kommet hjem og jeg havde undersøgt VIN-nummeret (sidder synligt på instrumentbordet udefra), talt med banken for omlægning af mit lån i ejerlejligheden, manglede jeg så kun at finde ejermanden til bilen. En samtale med AP, der stod for udstillingen, gav resultat. Han kendte manden. Brian Larsen, sagde han. Han bor her i Randers. Altså fat i oplysningen (3 stk Brian Larsen i Randers). Efter 3 opkald var der gevinst. Stadig til salg her i foråret 1994.
Efter prøvekørsel og enighed om prisen, kørte vi den til Fyn i påsken 1994. Vi har siden været i bla.
Västerås i den 3 gange, den har kørt knap 20.000 km. i mit navn og nu skal den laves for rust (dansk bil fra første sekund) og males om. Den bliver ikke sort igen ( som den Trans Am den var bygget om til at ligne). Den bliver lavet tilbage til sit oprindelige udseende, som den Formula den i virkeligheden er.

Tekniske Data:

Pontiac Firebird Formula 455 HO 1972
Dansk fra ny, første indregistrering 9/3-1972
Motor 455 cui (7,5 L) 335 HK sae (komp. 8,4:1)
Rullefelt test: 200 Din HK 440 Nm ved 3750 O/min
Karburator: 4 portet Quadrajet Rochester med RAM-airintake (scoops på hjelm)
Gearkasse: 3 trin aut. Hydromatic 400
Bagtøj: 3.42:1 med spær 100 km/t v/2500 O/min
Performance: 0-160 km/t 14 sek. ( 0-100 ca. 6 sek.)
Benz: Blyfri 98 ca. 5 km/L
Mål: L 4,87 B 1,87
Forsikring: 1945 kr./år veteran
Vægtafgift: 5422 kr./år (1700 kg)